Feria i Azurduy
[Click to open]



Historier til billederne fra feriaen i Azurduy.

En feria er en slags festival eller byfest. I midten af juli er der hvert år feria i Azurduy, for at fejre at høsten er overstået. Den lille by som eller normalt er MEGET stille bliver fyldt med folk, især fra landet. Der er liv og glade dage og boder over alt.
Feriaen er også en fantastisk undskyldning for bønderne til at få sig en tår over tørsten. En yndet drik er ”canelas” som er kanelte med ren alkohol. Men ofte ser man også usle sjæle med en flaske ren finsprit i hånden. (Jeg, Rie, fatter ikke hvordan de får det ned. Da jeg var klædt ud som mand til vores goddagfest, tog jeg en mundfuld ren finsprit for at bevise at jeg var en rigtig mand, oh føj for pokker hvor det smagte, jeg gør det aldrig igen!).
Der var ikke grænser for hvad man kunne købe i de mange boder. Alt fra naturmedicin (heksekunst, som de helst ikke ville fortælle os nysgerrige gringoer om) til gummipropper til gasflasker.
Som til enhver rigtig byfest var der selvfølgelig koncert på plazaen (torvet midt i byen), der var bla. et orkester med en lille dreng som forsanger, der underholdte.
Jeg må indrømme at jeg (Rie) synes sådan nogle gademarkeder er skønne, og det synes Ole Henrik vist også, for han kom slæbende hjem med 3 genbrugs olielamper lavet af gamle koncervesdåser (hermetikkbokser), fortalte at man kunne få meget mere af den slags. Se billed nr. 6.
Folk fra landet har gerne farverige blomster i deres hat, også mændene. Se billed nr. 7.
Også i vores gade var der fuld af liv, og der var boder lige uden for vores dør. Der kom masser af mennesker og bankede på og ville sælge os de mest mærkelige ting, fx. en ubeset seng (eller også var det Rie der misforstod!).